onsdag den 28. august 2013

Hip hip hurra

I dag er det Lucas fødselsdag - 14 år og et helt hoved højere end sin farmor ;o)


Ja det er jo på børn og børnebørn, man kan se at tiden går og man selv bliver gammel ;o)

tirsdag den 27. august 2013

Store bagedag

I dag har det været "Store bagedag" ;o)
Jeg bager tit 2 store rugbrød til min søn og svigerdatter - de har jo 5 drenge hver anden uge og så skal der noget mad til og drengene elsker farmors rugbrød.
I dag har jeg også bagt 3 kager - de to skal Lucas have med i skole i morgen, hvor han har 14 års fødselsdag. Den sidste kage er til om aftenen hvor vi skal fejre ham hjemme i Greve.



De to kager til skolen, er almindelige chokoladekager (med kakao) - den sidste er en Marabou-kage - det er Lucas ynglingskage.

mandag den 26. august 2013

Så er toppen færdig

Ja det er gået stærkt - jeg har allerede syet toppen færdig. Nu skal jeg have købt fleece til bagsiden - det er et hit i min familie, at der skal være fleece på bagsiden af slumretæpperne.



fredag den 23. august 2013

Nyt tæppe på vej

Så er jeg i gang med et nyt tæppe af nogle af de stoffer jeg købte sidste fredag.
Mønsteret hedder "Rundsav" og er det mønster som er Puttetæppemønster for 2013.
Jeg syr dog tæppet på maskine da det skal være færdigt til aflevering i starten af oktober.


Her er de første blokke syet

Resten af blokkene er færdige og klar til sammensyning


mandag den 19. august 2013

Jeg er på stoffer ;o)

Ja jeg må indrømme det - jeg er på stoffer, heldigvis den gode slags stoffer som man kan sy af ;o)

I fredags var jeg med mine 2 dejlige veninder Kristine og Jette + Jettes datter Pernille på tur til "En Bente ting" - Bente havde 60 års fødselsdag og havde i den anledning udsalg af stoffer til kun 60 kr. pr. m.
Ja I læste rigtigt - det var meget billigt.
Der var rigtig meget fint stof og jeg købte 13,5 m - det skal blive til 2 tæpper.
Efter vi havde soldet hos Bente, gav Jette frokost på Cafe`Klint i Nykøbing og derefter gik turen hjem til Køge hvor vi drak kaffe på min terrasse mens vi beundrede hinandens indkøb. Alt i alt en dejlig dag ;o))


Dette stof skal bruges til et tæppe til min svigerdatters far - nu må det vist være hans tur til at få et tæppe 


og så kunne jeg ikke dy mig for at købe stof til et hundetæppe til vores nye lille kæledække Bella