onsdag den 26. september 2012

Et par små katte

2 små katte har set dagens lys - sjove og søde - måske syr jeg flere ;o)

lørdag den 22. september 2012

Taske til sytøjet

Jeg har syet en taske til at transportere al mit sygrej i. Den er syet efter et mønster fra bogen "Flower Power Patchwork" af Anne-Pia Godske Rasmussen.

Jeg har lavet lidt om på tasken, den var oprindelig beregnet til strikketøj, hvor de udvendige lommer var smalle til strikkepinde og hæklenåle og det var ikke lige det jeg havde behov for.

Tasken så jeg på træffet i Roskilde hvor den var syet i Kaffe Fassett stoffer og det faldt jeg for.

Jeg har også syet 2 små bokse til alle mine småting





mandag den 17. september 2012

Flere julerier

4 julegæs er kommet til verden - ja der er godt nok kun 3 på billedet ;o)
Forklaringen er at Mikkel, mit yngste barnebarn forelskede sig i den ene og vupti var den flyttet til Greve.


Jeg har også syet engle - 10 stk. er det blevet til og de skal gemmes til vores julemarked



mandag den 10. september 2012

Loppemarked på vores vej

I lørdags var der loppemarked på vores vej - der var 8 husstande der havde tilmeldt sig og det var faktisk ret festligt. Heldigvis var vejret med os, det havde jo ikke været så sjovt hvis det havde stået ned i stride strømme.

Der var rigtig mange der lagde vejen forbi og der blev handlet flittigt

Jeg selv købte 3 afrikanske halshæder - dem har jeg tænkt at jeg skal skille ad og bruge de store dele til at dekorere tasker eller lign. med


Flettede julehjerter

Det blev lige til nogle flettede julehjerter i forskellige størrelser - de er super nemme at lave og meget søde (synes jeg selv)





De skal selvfølgelig med til julemarkedet ;o)


onsdag den 5. september 2012

Jule grydelapper

Så fik jeg syet nogle grydelapper til vores julemarked.
Først 2 par syet som stamps - hvis man vender dem den ene vej og syr i grønne stoffer bliver det juletræer og syr man i røde stoffer og vender dem den anden vej er det kræmmerhuse ;o)




Derudover 4 par hvor jeg har applikeret nogle søde nissemotiver over på hør - jeg synes selv de er blevet søde med det rå look og de prikkede bånd som stropper










tirsdag den 4. september 2012

Vægophæng med Quiltedame

Denne skønne Quiltedame er jeg endelig blevet færdig med. Min veninde Kristine og jeg har begge syet et eksemplar og det har været rigtig sjovt at sy hende - især med de mange sjove detaljer, som vi har moret os med at finde stoffer til i restekassen.