onsdag den 31. marts 2010

God påske til alle i Blog-land

Så blev mit forårstæppe helt færdigt - det er dejligt når man er færdig med et arbejde og oven i købet er tilfreds med det. Jeg kalder det mit forårstæppe, da de dejlige stofferne får mig helt i forårshumør ;o))


søndag den 28. marts 2010

Maskemarkører

I går fik jeg den ide at lave nogle maskemarkører - jeg skulle lige bruge en lille ting til en veninde og så gik der bare inflation i menageriet ;o))
Nå det gør nu ikke så meget - de kan jo glæde andre glade strikkere


onsdag den 24. marts 2010

Småting

Min taske af ægkanter som jeg syede tidligere, er blevet pyntet med yo-yo blomster og så har jeg syet grydelapper af nogle af de ægkanter der blev til overs fra tasken.





mandag den 22. marts 2010

Toppen er færdig

Så er toppen færdig på mit slumretæppe - jeg er godt tilfreds med det og glæder mig til at få sat bagside på og quiltet det.

tirsdag den 16. marts 2010

Grydelapper

Disse søde grydelapper har jeg syet efter mønster fra det nyeste nummer af Quilt.dk

mandag den 15. marts 2010

Flere kurve

Jeg er gået lidt "agurk" med at sy kurve - har syet en masse små til at sortere små stofrester i. Det er måske lidt frås af stoffer at sy kurve, men man har jo altid nogle rester, som man ikke rigtig ved hvad man skal bruge til. Disse kurve er ret hurtige at sy og fine ser de ud i min skuffe ;o)

søndag den 14. marts 2010

Hurra jeg har vundet

Jeg har været så heldig at vinde en Giveaway - et vidunderligt mønster fra mrsmoen
Det må jeg da i gang med at sy - skal bare lige finde de rigtige stoffer.
Tusind tak for den fine gave.

torsdag den 11. marts 2010

Kurve til badeværelset

Eftermiddagen er gået med at sy 2 kurve til badeværelset. Den ene har fået en sløjfe på og den anden en yo-yo-blomst. Jeg har et eller anden med kurve og æsker - jeg kan ikke få nok af dem, det er så dejligt at man kan organisere sit rod i dem ;o))



søndag den 7. marts 2010

Nyt projekt

Søndag eftermiddag er gået med at skære stof til et slumretæppe. Stoffet er noget jeg købte sidste år på udsalg i patchworkbutikken - mønsteret, som hedder "Svævende kvadrater" har jeg fået af Jette Stubbe.
Jeg måtte jo lige sy den første blok - man er vel nysgerrig ;o)


torsdag den 4. marts 2010

Taske af ægkanter

Tasken jeg har syet af ægkanter er nu færdig. Det er bare en posetaske, men rummelig med en praktisk lomme indvendig. Det har været sjovt at sy udelukkende af ægkanter - noget jeg sagtens kan forstille mig at gøre igen. Resultatet er jeg selv rigtig godt tilfreds med.

tirsdag den 2. marts 2010

Endnu en UFO færdig

Denne lille kurv er nu færdig og pryder mit sybord. Stoffet som jeg synes er ret sødt, har jeg haft liggende længe og nu er noget af det blevet til denne lille kurv efter mønster fra Hannes

mandag den 1. marts 2010

Stor dug

Så har jeg endelig fået syet toppen til min store dug færdig. Nu skal jeg så lige have fundet ud af hvad der skal bag på - jeg synes ikke der skal volumenvlies da jeg tror det bliver for tykt, men hvad så? Er der nogen der har en god ide?