søndag den 30. december 2012

Godt nytår




Alle mine Bloglæsere ønskes et rigtig godt nytår med håbet om et kreativt 2013


fredag den 21. december 2012

Juleløber

Jeg abonnerer på det norske quilteblad Quiltemagasinet hvilket jeg har gjort i flere år. Der er altid mange fine mønstre og megen inspiration i bladene. Her i løbet af året har jeg fulgt med i deres Mistery Nissequilt og det er blevet til denne juleløber med 4 små søde nissebroderier.









Rigtig glædelig jul til alle derud i Blog-land

tirsdag den 18. december 2012

Skønne dækkeservietter

For et stykke tid siden - faktisk da Patchworkbutikken åbnede sin julestue, købte jeg og en veninde hver et skønt stykke stof. Det var det sidste butikken havde og de fik ikke mere hjem.
Det var så smukt, at jeg slet ikke nænnede at skære det i små stykker, men i stedet syede jeg dækkeservietter med stoffet som midtermotiv. Jeg synes de er blevet rigtig fine og jeg synes ikke at de er specielt julede, så jeg har tænkt mig at bruge dem hele året.

Der kunne blive 6 dækkeservietter af stoffet og så en lille brødbakkeserviet af resterne

Her er 2 af servietterne så I kan se det fantastiske stof




lørdag den 15. december 2012

Endnu en stjernedug

Så fik jeg syet en større stjernedug - den passer bedre i størrelsen til mit spisebord. Den anden jeg havde syet, vil jeg så glæde en god veninde med - så lille postbud, du må en tur til Enghave med en overraskelse ;o)

tirsdag den 11. december 2012

Hannes Jule DHD

Jeg synes ellers ikke jeg havde tid til at deltage i Hannes Jule DHD - jeg har flere ting, jeg er begyndt på, som jeg gerne vil have færdige.

Men man har jo lov at ændre standpunkt - så nu er jeg hoppet på vognen..........


Jeg ved jo ikke hvad det skal blive til - Hanne bruger 2 forskellige grønne farver, men da jeg ikke lige havde noget der passede, blev det til 2 lilla farver. Nu håber jeg bare ikke det bliver til juletræer - det vil se lidt spøjst ud i lilla ;o)


lørdag den 8. december 2012

Stjernedug

Denne lille stjernedug er mit seneste arbejde, men jeg er allerede i gang med den i en større udgave. Jeg syntes den fyldte for lidt på mit runde spisebord.