søndag den 30. december 2012

Godt nytår




Alle mine Bloglæsere ønskes et rigtig godt nytår med håbet om et kreativt 2013


fredag den 21. december 2012

Juleløber

Jeg abonnerer på det norske quilteblad Quiltemagasinet hvilket jeg har gjort i flere år. Der er altid mange fine mønstre og megen inspiration i bladene. Her i løbet af året har jeg fulgt med i deres Mistery Nissequilt og det er blevet til denne juleløber med 4 små søde nissebroderier.









Rigtig glædelig jul til alle derud i Blog-land

tirsdag den 18. december 2012

Skønne dækkeservietter

For et stykke tid siden - faktisk da Patchworkbutikken åbnede sin julestue, købte jeg og en veninde hver et skønt stykke stof. Det var det sidste butikken havde og de fik ikke mere hjem.
Det var så smukt, at jeg slet ikke nænnede at skære det i små stykker, men i stedet syede jeg dækkeservietter med stoffet som midtermotiv. Jeg synes de er blevet rigtig fine og jeg synes ikke at de er specielt julede, så jeg har tænkt mig at bruge dem hele året.

Der kunne blive 6 dækkeservietter af stoffet og så en lille brødbakkeserviet af resterne

Her er 2 af servietterne så I kan se det fantastiske stof




lørdag den 15. december 2012

Endnu en stjernedug

Så fik jeg syet en større stjernedug - den passer bedre i størrelsen til mit spisebord. Den anden jeg havde syet, vil jeg så glæde en god veninde med - så lille postbud, du må en tur til Enghave med en overraskelse ;o)

tirsdag den 11. december 2012

Hannes Jule DHD

Jeg synes ellers ikke jeg havde tid til at deltage i Hannes Jule DHD - jeg har flere ting, jeg er begyndt på, som jeg gerne vil have færdige.

Men man har jo lov at ændre standpunkt - så nu er jeg hoppet på vognen..........


Jeg ved jo ikke hvad det skal blive til - Hanne bruger 2 forskellige grønne farver, men da jeg ikke lige havde noget der passede, blev det til 2 lilla farver. Nu håber jeg bare ikke det bliver til juletræer - det vil se lidt spøjst ud i lilla ;o)


lørdag den 8. december 2012

Stjernedug

Denne lille stjernedug er mit seneste arbejde, men jeg er allerede i gang med den i en større udgave. Jeg syntes den fyldte for lidt på mit runde spisebord.


torsdag den 29. november 2012

Små juleting

Lidt småting er det blevet til her på det sidste:

En lille ugelfamilie
Små fugle
og et par hjerter



onsdag den 21. november 2012

Status over Julebasar

Så er weekendens julebasar overstået  og det gik heldivis godt. Det er jo første gang vi prøver det og alle har mod på at gøre det igen til næste år.

Min veninde Kristine og jeg var dog enige om, at vi skal have hvert sit bord næste år. Der var alt for lidt plads til alle de ting vi havde lavet, så det var svært at præsentere tingene ordentligt.

Lørdag var der pænt mange besøgende, mens søndag var lidt mere stille - men vejret var jo heller ikke så godt.

Jeg fik solgt en del ting - jeg er absolut tilfreds, selvom jeg måtte pakke en del sammen og tage med hjem. Heldigvis er det jo ting, som kan gemmes til næste jul eller bruges til værtindegaver eller lign.

Det var lidt underligt - de ting vi troede ville gå som varmt brød, var der ikke så stor efterspørgsel efter, mens andre ting hurtigt blev solgt. Jeg har da også fået et par bestillinger, som jeg skal i gang med at sy ;o)


Vores egen lille bod
Smykker og ting lavet i vindseltråd

Træmandens fine arbejder

Strømpenisser og patchworkarbejder
Keramik

Dekorationer og hæklede dyr

Nisser, nisser og atter nisser

Papirklip

Pilefletteren i arbejde



torsdag den 15. november 2012

De sidste ting til julebasaren

De seneste dage har jeg brugt på at få færdiggjort lidt forskellige ting til julebasaren.

Hjertedækkeservietter - dejlig nemt mønster hvor man kan bruge rester

Flere forskellige æsker - der kan bruges til smågaver







Flere armbånd lavet af lædersnøre - her er et jeg har valgt at beholde selv men der er andre søde til salg



Små metalhjerter der er blevet dekoreret med perler


og til sidst metalstjerner der også er blevet dekoreret - klar til at pynte juletræet


lørdag den 10. november 2012

Julebasar i Lille Skensved

Så er det snart tid til vores julebasar

Det foregår i næste weekend
Lørdag d. 17/11 kl. 11 - 16 og søndag d. 18/11 kl. 10 - 16
Sted: Selskabslokalet ved Lille Skensvedhallen,
         Højelsevej 1A
         4623 Lille Skensved

Vi er 10 "håndværkere" der sælger vores ting bl.a. nisser, smykker, malerier, patchwork, træting, kort og papirklip, metalflet og meget andet

Der er også mulighed for at købe en kop kaffe/te el. saftevand og hjemmebagt kage

Alle er velkomne - tag gerne venner og bekendte med

Håber at se nogle af Jer

Venlig hilsen


mandag den 5. november 2012

Flere dækkeservietter m.m.

Sidste år købte jeg sammen med en veninde et stykke motivstof som jeg dog aldrig fik brugt. Nu er det endelig kommet til sin ret - 6 dækkeservietter, 2 kaffebrikker og 2 brødbakkeservietter er det blevet til






Desuden har jeg syet hjerter til vores julebasar








tirsdag den 30. oktober 2012

Juledækkeservietter

Disse dækkeservietter startede jeg på at sy for 3 år siden, nu er de endelig blevet færdige. Mønsteret til nisserne er oprindelig fra Quiltemagasinet nr. 6/2008, da jeg så at det samme mønster var i deres sidste nummer (5/2012) kom jeg i tanke om min UFO og fandt fluks det hele frem fra gemmerne.

Jeg har selv tilføjet hjerterne da jeg synes det pifter det hele lidt op.



Jeg har syet 3 dækkeservietter med nissedrenge og 3 med nissepiger