lørdag den 7. februar 2015

Alt for længe siden

Det er alt for længe siden jeg har ladet høre fra mig her på bloggen.
Der er simpelthen været så meget som har gjort at jeg ikke rigtig har haft tid.
Lidt patchwork har jeg dog fået syet i mens.
6 dækkeservietter og et sæt grydelapper til min søde genbo Vivi i anledning af hendes 70 års fødselsdag


2 små æsker til mig selv
Sjove huse også til mig selv 


Juletræstæppe til min svigerdatters mor Bente som hun fik i fødselsdagsgave
Det er fødselaren og Kasper der holder tæppet, og jeg blev rost for det fine tæppe.

tirsdag den 23. september 2014

Flere dækkeservietter

Så har jeg igen syet dækkeservietter, denne gang er de til en katteven



Jeg har syet 6 stk med forskellige søde kattemotiver, så nu håber jeg hun kan lide dem ;o)



tirsdag den 19. august 2014

Dækkeservietter

Det er ikke så meget jeg har fået syet i sommervarmen, men 6 dækkeservietter til min dejlige svigerdatter er det da blevet til.




fredag den 20. juni 2014

Hallo

Hallo hallo -  jeg er her stadig selvom det er længe siden jeg har skrevet på bloggen.
Det er ikke så meget håndarbejde jeg har fået lavet - jeg har trænet og trænet så mine knæ er nu helt fit ;o)
Jeg kan gå lange ture, cykle og i det hele taget gøre alt det jeg ikke har kunnet i en del år uden at få smerter.
Sidste torsdag cyklede jeg hjem til sønnen i Greve, det er en tur på 15 km. og jeg havde overhovedet ikke ondt, heller ikke dagen efter.

Jeg har dog syet nogle dækkeservietter til en veninde der er flyttet i nyt hus. De drillede dog lidt da der var fejl i mønsteret, men færdige blev de og hun blev meget glad for dem.





Jeg har brugt 6 forskellige stoffer og valgt at midterfeltet er forskelligt på alle 6 dækkeservietter.



mandag den 17. februar 2014

A Tisket a Tasket

Mit kurvetæppe er endelig blevet færdigt og jeg er godt tilfreds med det. Det har været rigtig sjovt at sy - især at finde små knapper og andre finurligheder til at pynte det med.

Stor tak til Helle som heldigvis havde mønster til de 2 blokke jeg manglede og som straks sendte dem til mig.




tirsdag den 11. februar 2014

Jeg strikker strømper

Jeg strikker strømper i øjeblikket - mine 5 børnebørn har efterhånden fået flere par strømper hver, så de er velforsynede. Den mindste Mikkel ville dog gerne have et ekstra par, så farmor strikkede selvfølgelig et par, hans er mere overkommelige end de store drengens str. 43.


Nu er jeg så gået i gang med at strikke strømper til min nieces to drenge, de skal heller ikke være så store så det går rimelig hurtigt.

Ellers er jeg næsten færdig med mit "kurvetæppe" der er syet efter et mønster fra Bunny Hill Design - det hedder "A Tisket a Tasket" og var en gratis BOM i 2009.

Min kære veninde Kristine, har også syet det samme tæppe - ja vi begyndte samtidig, men jeg har jo været lidt længe om at få det færdigt på grund af operationen.

Her er så Kristines tæppe:

tirsdag den 4. februar 2014

Smukt Kaffe Fassett tæppe

Min kære veninde og navnesøster har syet dette skønne tæppe - hun er bare så dygtig


Se bare hvor utrolig smukt det er


Blomsterne er applikeret på i hånden og det er også håndquiltet