fredag den 30. juli 2010

Stitcheries

Jeg er jo i gang med at brodere efter Bronwyn Hayes bog "Tea with Friends" - det skal blive til en lille dug som vist på forsiden af bogen.
Det er et rigtig hyggeligt arbejde som man kan sidde med i haven - her er hvad jeg har fået broderet indtil videre







Jeg mangler ikke så mange og det bliver rigtig spændende at finde stof til monteringen


torsdag den 29. juli 2010

Lavendler

Jeg elsker lavendler - deres utrolig smukke farve og ikke mindst duften. Desuden er de noget af det mest taknemmelige at dyrke. Lige nu står de jo i fuldt flor, så jeg klippede lidt af dem og flettede disse, som nu kan hænge og dufte i mit lille hus.

søndag den 25. juli 2010

Bløde sybokse og flere toiletpunge

Jeg måtte altså bare sy nogle af de bløde sybokse som flere har vist
Første forsøg faldt da rimelig heldigt ud
Så det blev til 2 mere
og så et sæt mere

og til sidst til 3 forskellige kosmetikpunge


fredag den 23. juli 2010

SuperKarla sjal er færdigt

Mit SuperKarla sjal er endelig blevet færdigt - det har været en udfordring, da jeg jo ikke er den helt store strikker. Det har faktisk været færdigstrikket et stykke tid, men jeg har først nu fået taget mig sammen til at få det spændt ud. Jeg var ikke helt tilfreds med det, da det var færdigstrikket - men det er da helt utroligt, som det hjælper på faconen når man spænder det ud, så nu er jeg godt tilfreds - faktisk overvejer jeg at strikke et til ;o)

torsdag den 22. juli 2010

Overraskelse

Jeg blev meget overrasket da jeg vendte hjem fra ferie og opdagede at jeg havde vundet i Nancys giveaway. Nu glæder jeg mig til at modtage hendes Surprise Bag ;o)

onsdag den 21. juli 2010

Ferie i Nordjylland

Jeg har holdt en pragtfuld ferie i det Nordjyske med familien. Min søn og svigerdatter havde lejet et luksus sommerhus ved Sletten strand og inviteret bedsteforældrene med. Huset var ret stort med to afdelinger med værelser + badeværelser, så vi gamle havde helt vores eget. Der var en indendørs pool med rutsjebane og sauna, hvilket var et hit for de 5 børnebørn - ja man kan undre sig over at de ikke fik svømmehud mellem tæerne, så meget badede de. Det er næsten umuligt at fange 5 drenge (alder 5 - 14 år) på et og samme billede men her er de på stranden (dog med ryggen til).
Her skal de 4 store i gang med spil

og mindstemanden der lige er fyldt 5 år


torsdag den 8. juli 2010

Lidt nyt her i sommervarmen

Selvom det er sol og dejligt vejr kan jeg ikke helt lade symaskinen være. Jeg har længe trængt til en ny toilettaske så det er blevet til denne med tilhørende kosmetikpung.


fredag den 2. juli 2010

Hygge i haven

Det er her jeg sidder og nyder det dejlige vejr - under markisen med broderier fra Bronwyn Hayes bog "Tea with Friends"
Min have strutter i øjeblikket så det er en fryd at se på.